De genbrugelige rondeller er et smukt og mere bæredygtigt alternativ til engangsvatrondeller
Pakke med 5 bomuldsrondeller i Dark Nude - en flot mørk-rosa farve.
Alle bomuldsrondellerne er i GOTS certificeret økologisk bomuldsfrotté.
Diameter på 7 cm. - minder om størrelsen på de klassiske vatrondeller.
Anvendelse
Brug rondellerne til at fjerne din makeup, til din scin tonic eller til de bløde børnekinder.
Bomuldsrondellerne er bløde og lækre, og er samtidig skønne at lave en lettere eksfoliering af huden med.
Efter brug - skyld rondellen i vand (og sæbe ved behov) og lad den lufttørre eller læg den til vask.
Tip:
- Gør rondellen våd først, vrid overskydende vand fra og påfør derefter produkt. Derved bruges mindre renseprodukt.
- Hold gerne rondellen med vand og renseprodukt på vipperne i et kort øjeblik, for at undgå at gnide det sarte øjenområdet for meget.
Vask:
Bomulds rondellerne kan vaskes i vaskemaskine ved 30-60 grader.
Anvend gerne mildt vaskemiddel eller bæredygtige sæbebær - for at sikre længst mulig levetid.
Du kan anvende en vaskepose, så er der styr på rondellerne i tromlen og så de skånes bedst muligt.
Du kan bruge den smarte vaskepose fra Pargaard i GOTS certificeret økologisk bomuld, som derved ikke vil afgive mikroplast.
Emballage: De genbrugelige rondeller kommer udelukkende med et lille bånd i genbrugspapir rundtom.
Pargaard
Pargaard, med lokation i Højbjerg, Århus, designer og producerer bæredygtige og veganske livsstilsprodukter.
De forsøger i alle aspekter at tilbyde det bedste valg, hvor både økologi, fair og ansvarlig produktion, holdbarhed, zerowaste, det veganske og ikke mindst kvalitet og æstetik går op i en højere enhed.
Pargaards produkter produceres af upcycled- eller økologisk GOTS-certificeret stof.
Produkternes emballage udarbejdes i Danmark og består af genanvendt materiale, og er samtidig FSC-certificeret og C02-neutralt.
Pargaard har egen GOTS certificering og arbejder aktivt med FNs verdensmål, herunder særligt nummer 12 – ansvarligt forbrug og produktion.
Pargaard støtter social økonomisk arbejdskraft i så mange arbejdsprocesser som muligt, da de brænder for at gøre en forskel for mennesker på kanten af arbejdsmarkedet.
Produktion
De økologiske bomuldsrondeller er produceret i Polen på en GOTS-certificeret fabrik. De er pakket og emballeret i Danmark.
GOTS: organisationen Global Organic Textile Standard. GOTS er en international økologisk mærkning af tøj og tekstiler, der skal sikre bæredygtighed i hele produktets livscyklus. Certificeringen stiller krav om, at mindst 95 procent af materialet er økologisk. Der er desuden strenge krav til en lang række processer i hele værdi- og forsyningskæden. Lige fra forarbejdning, produktion, indpakning, mærkning, handel og forsendelse. Samtidig er der miljømæssige krav og krav om social ansvarlighed.